KORREKTION AF KROPPEN

Bestil tid

Henviste patienter:
86 12 95 00

Private patienter :
69 88 08 50

BRYSTFORSTØRRELSE

STØRRE BRYSTER MED IMPLANTATER

En brystforstørrelse med brystimplantater kan  skabe – eller genskabe – den naturlige fylde i barmen efter kvindens eget ideal. Antallet af udførte brystforstørrelser øges stadig i Danmark. En forklaring kan være, at næsten alle patienter er tilfredse med resultatet.

Udviklingen inden for operationsteknik og selve implantatmaterialet er forbedret markant gennem de sidste 10 år. Det betyder, at antallet af komplikationer ved brystforstørrende operationer som f.eks. kapseldannelse, er faldet betydeligt og i dag er på et minimum.

Brystimplantater har forskellige former og størrelser for at kunne passe til de mange individuelle ønsker og behov omkring større bryster.
Brystimplantater indsættes hyppigst under brystfolden, men kan også ske via armhulen eller brystvorten. Med plastikkirurgens vejledning afgør I sammen, hvilken løsning, der passer bedst i for hold til din krop og dine ønsker.

>>Læs mere i menuen herunder

PRISER

PRISER

Priserne er vejledende, da operationerne ofte må individuelt tilpasses. Priserne inkluderer bedøvelse og efterfølgende kontroller. Eventuel indlæggelse er ikke inkluderet med mindre det er angivet i prislisten.

Alle kosmetiske, ikke medicinsk indicerede behandlinger med Filler, Botox og laser er blevet tillagt 25% moms per 1. April 2011.

Grundet indførelsen af den lovpligtige Patientforsikringsbetaling for kosmetiske behandlingssteder per 1. September 2013, pålægges alle patientbetalinger et forsikringsgebyr på 6%. Dette gebyr skal således tillægges alle oplyste priser.

Til gengæld er alle vores patienter sikret dækning iht. Den offentlige Patientforsikring – modsat patienter som privat vælger behandling på udenlandske hospitaler.

Behandling Pris
Forundersøgelse kr. 700
Implantat via brystfolden, fuld bedøvelse, ambulant minimum
(afhængig af implantattype) inkl. 2 års kapselforsikring
kr. 32.000
Tillæg for evt. indlæggelse per nat kr. 5.000
Tillæg implantater større end 500 ml kr. 5.000
Tillæg anatomiske (dråbeformede) implantater kr. 5.000
Tillæg for Mentorproteser kr. 2.000
Tillæg implantat via brystvorten kr. 5.000
Tillæg implantat via armhulen kr. 5.000
Brystimplantater og brystløft samtidigt, fuld bedøvelse kr. 40.000
Brystforstørrelse med eget fedtvæv, fuld bedøvelse kr. 36.000
Ved behov for ekstra behandling, per gang kr. 20.000
Brystløft, teknikafhængig, fuld bedøvelse, minimum kr. 24.000
Udskiftning af implantater u. kapselskrumpning, fuld bedøvelse kr. 29.000
Udtagning af implantater, fuld bedøvelse kr. 21.000
Brystvorte reduktion, lokal kr. 12.000
Behandling af indadvendte brystvorter, lokal kr. 9.500
Brystreduktion, metodeafhængig, fuld bedøvelse, minimum kr. 35.000
Tillæg for skift fra lokalbedøvelse til fuld kr. 5.000
Tillæg for indlæggelse / per dag kr. 5.000
BRYSTFORSTØRRELSE

BRYSTFORSTØRRELSE

Hvorfor vælge en brystforstørrende operation?
Ved at indsætte implantater i brysterne øger du dit brystmål med en eller flere (BH)skålstørrelser. Der kan være flere grunde til at vælge en sådan operation, blandt andet ønsket om at:

  • Ændre brysternes form.
  • Skabe større volumen eller genoprette tabt volumen i brystet efter amning eller vægttab
  • Gøre brysterne lige store, altså skabe mere symmetri
  • Rekonstruere efter fjernelse af et bryst

Hvilken type implantat?
På Kosmetisk Klinik, Plastikkirurgisk Klinik Åbyhøj benytter vi som regel silikoneimplantater, fordi de giver det bedste kosmetiske resultat.

Silikoneimplantater forekommer i forskellige former: Anatomiske (dråbeformede) som oftest anvendes til at skabe den lidt mere ”modne brystprofil”, f.eks. til kvinder over 45 år som ikke har lyst til den mere runde ”teenager profil” – eller ved brystrekonstruktioner.

Til at skabe større bryster anvender vi som regel runde proteser.  Vi tager udgangspunkt i hvordan det naturlige bryst ser ud, bredden på brystet og på brystkassen og ikke mindst patientens ønsker. Ud fra dette vejleder vi patienten til et passende udvalg af protesestørrelser og profiler.

Både ”Low profile”, ”Medium profile” og ”Medium ekstra High profile” giver en pæn og naturlig barm, der ikke stritter og har en lidt bredere basis. ”High profile” implantater stritter mere og har en smallere basis.

Da ingen bryster er helt ens, fordi alle kvinder fra naturens hånd er født med to lidt forskellige bryster, vil heller ikke en brystforstørrende operation kunne korrigere fuldstændigt for den medfødte forskellighed. Men man kan komme et langt stykke vej i retning mod dine ønsker om et symmetrisk brystparti.

Den europæiske producent, Eurosilicone, giver livstidsgaranti i tilfælde af kapselskrumpning eller hvis implantaterne skulle lække. Dækningen omfatter udgiften til nye implantater, men ikke udgifter til selve operationen.

Derudover fører vi implantater fra den amerikanske producent, Mentor. Mentor yder ligeledes livsvarig garanti på implantaterne ved lækage. Mentor dækker nu også ved kapselskrumpning – hvis der kan påvises en fabrikationsfejl ved protesen. I tillæg til dette yder Mentor et tilskud til operationen de første 10 år hvis implantatet lækker. Tilskuddet er på 1000 euro.
Hvad skal du have lavet? 
Inden operationen skal du først til en forundersøgelse hos vores plastikkirurg, som undersøger dine bryster. Ud fra dine forventninger og kirurgens anbefalinger planlægger vi din operation og implantatets størrelse. Først under selve operationen vil kirurgen for alvor kunne se, hvordan implantaterne passer til din anatomi. Derfor er det vigtigt, at du er indforstået med at kirurgen under operationen kan gå en bryststørrelse op eller ned i målet efter at skabe det bedst mulige resultat og den bedste symmetri.

Du er velkommen til at tage en ven, et familiemedlem eller din kæreste med til forundersøgelsen, hvor den mundtlige information bliver givet.

Efter både skriftligt og mundtlig information er givet, skal der ifølge Sundhedsstyrelsen, gå mindst 7 dage før behandlingen kan finde sted.
Hvilken type indgreb skal man vælge?
Brystimplantater kan enten sættes ind gennem et snit i yderkanten af brystvorten. Eller de kan lægges ind via armhulen, hvor arret ligger skjult i armhulen. Endelig, og det er mest almindeligt, kan implantaterne indsættes i folden lige under brystet.

Hvor arret kommer til at ligge, afhænger af hvilken teknik, der er mulig i forhold til din anatomi og dine ønsker. Det endelige valg træffer du i samråd med plastikkirurgen. Det mest ukomplicerede indgreb er at gå ind gennem brystfolden under brystet.

Placering via snit i brystvorte kan virke mest naturlig, hvis man danner pæne ar. Der er dog en større risiko for skade på nerve og dermed for føleforstyrrelser i brystvorten. I ekstremt sjældne tilfælde kan blodforsyningen til brystvorten afbrydes og give vævsdød.

Ved placering via armhule får brystet ingen synlige ar.  Der er en øvre grænse for hvor store proteser man kan placere via armhulen. Vær opmærksom på, at man ikke kan benytte vejen via armhule igen ved en eventuel senere operation.
Er der nogen risiko forbundet med indgrebet?
Når en kvalificeret plastikkirurg udfører en brystforstørrende operation, er komplikationerne få. Der er dog altid en risiko forbundet med enhver form for kirurgi, særligt når der benyttes implantater:

  • Kapselkontraktur (1,5-3%) hvor den kapsel, organismen har dannet omkring implantatet, strammer for meget på implantatet og dermed giver et hårdt og eventuelt smertende bryst
  • Hæmatom (2%) (blodansamling omkring protesen), der skal fjernes af kirurgen
  • Infektion omkring implantatet. (1,9%)- Kan opstå på alle tidspunkter, men vil oftest ses indenfor de første 14 dage. Dette behandles med antibiotika. I sjældne tilfælde kan det dog være nødvendigt at fjerne implantatet i en tid for derefter at indsætte et nyt. Hyppighed ca. 0,3-0,5%
  • Implantatet kan gå itu, hvilket medfører, at det må udskiftes. Såfremt et silikoneimplantat går i stykker og du skal opereres igen, træder produktgarantien i kraft. Produktgarantien dækker udgifter til nye implantater, men ikke udgifter til selve operationen
  • Brystvorterne kan blive mere eller mindre følsomme og i sjældne tilfælde følelsesløse
  • Ripling, synlige folder i huden, specielt ved forover-bøjning, hyppighed ca. 0-3 %.
  • Nerveskader
  • Hævelser
  • Strækmærker
  • Grimme, brede ar
  • Synmastia, højre og venstre bryst synes at være vokset sammen i midtlinjen. Ses især ved store eller meget store proteser
  • Serom, (3 %) serøs væskeophobning, behandles med antibiotika og i nogle tilfælde udtømning ved kirurgisk indgreb
  • Som regel vil du kunne amme uden problemer efter en brystforstørrende operation

Hvordan med fremtidige brystundersøgelser?
Brystimplantater kan give problemer ved mammografi, så hvis Du vælger at få et implantat, er det vigtigt, at Du informerer personalet, om at du har et brystimplantat. Hvis implantatet ligger bagved brystmusklen, kan undersøgelsen ofte gennemføres alligevel, idet personalet forsøger at skubbe implantatet, så det ikke skjuler brystvævet. Der kan være en ganske lille risiko for, at implantatets kapsel kan briste ved undersøgelsen, men det sker yderst sjældent.
Hvordan skal du bedøves? 
Operationerne foregår enten i lokalbedøvelse suppleret med beroligende og smertestillende medicin ind i blodåren eller i fuld narkose hvor du sover under hele indgrebet. Begge metoder medfører, at du skal faste 6 timer før operationen (ikke spise senere end 6 timer før operationen). Du må gerne drikke tynde, klare væsker (vand, kaffe/te uden mælk, sød saft og juice uden frugtkød) indtil 2 timer før operationen. Du vil vågne umiddelbart efter operationen og kan hentes 2-4 timer efter opvågning, medmindre du vælger at overnatte på hospitalet.
Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Inden operationen skal du:

  • Ophøre med at spise lægemidler, der indeholder acetylsalicylsyre (Magnyl, Aspirin, Treo og lignende) samt andre lægemidler og naturlægemidler, som kan påvirke blodets evne til at størkne, fx Q10, fiskeolier og E-vitaminer. Dette bør du ophøre med ca. 3 uger før operationen
  • Aftale med en pårørende, at du skal afhentes efter operationen og passes de første 24 timer
  • Handle ind og lave mad til 1 uge, så du kun skal koncentrere dig om at restituere dig efter operationen

På operationsdagen skal du tage et brusebad med grundig sæbevask af krop og hår. Undlad at bruge bodylotion eller creme på det område der skal opereres. Klæd dig i løst, behageligt tøj, gerne bluse med lynlås og flade sko. Smykker og eventuelle piercinger tages af og efterlades hjemme.
Hvordan foregår selve operationen? 
Kirurgen starter med at tage før-billeder. Herefter tegner han på dig for at markere snit o.a. Tegningen afhænger af, hvilken operation du og kirurgen har valgt.

Ofte vil arret (incisionen), ligge lige under brystet. Ved at arbejde gennem incisionen vil kirurgen lave en lomme over brystfolden – ”proteserummet”. Implantatet lægges i denne lomme, kirurgen vurderer hvorvidt størrelsen på implantatet passer til det ny bryst, hvorefter huden syes sammen.

I nogle tilfælde er det bedst at lægge implantatet under brystmusklen, fx hos kvinder uden hængebryst. I andre tilfælde lægges protesen under brystkirtlen, men oven på musklen, fx ved hængebryst der skal løftes samtidig med forstørrelsen. Hænger brystet meget, kan et yderligere brystløft blive nødvendigt. Alt dette er dog afklaret ved forundersøgelsen.

Der kan i sjældne tilfælde forekomme blødning under operationen, og det kan blive nødvendigt at lægge et dræn (en lille plastikslange) ud gennem huden for at lede eventuelt blod væk fra såret. Drænet fjernes 1-2 dage efter operationen.

Operationen tager 1-2 timer.

Der lægges et plaster på såret, som må fjernes efter 2 dage i forbindelse med brusebad. Det anbefales at anvende plaster i ca. 6 uger efter operation af hensyn til ar og sårheling.
Hvordan har du det efter operationen?
Du vil opleve nogle smerter efter operationen. Smerterne vil dog kunne afhjælpes eller mindskes med smertestillende medicin, som du får udleveret fra klinikken.

Et lille antal patienter oplever en knitrende fornemmelse i brysterne, hvis man trykker på dem i dagene lige efter operationen. Det skyldes små luftbobler, der forplanter sig til toppen eller ud på siden af brysterne. Tilstanden forsvinder i løbet af første uge og er helt ufarlig.

Du skal benytte en støttende sports-bh dag og nat i 2 uger efter operationen. Derefter kan du nøjes med at bruge sports-bh’en i dagtiden i 4-6 uger.

Der kan forekomme let blødning fra såret det første døgn efter operationen. Dette afhjælper du ved at presse et rent klæde let mod såret i 15-20 min. Fortsætter blødningen, bør du kontakte kirurgen.

Du kan gå i bad efter 2 dage, men undlad at bruse direkte på såret.

Du bør vente med hårdt arbejde og med at dyrke sport i ca. 4 uger. Start derefter langsomt op og benyt igen den støttende bh. Mærker du ømhed i brysterne, bør du straks stoppe og gå langsommere til værks næste gang. Det er i orden at gå eller cykle en tur, når du har lyst til det. Undgå svømmehal, dampbade og sauna i mindst 2 uger efter operationen.
Hvornår skal du til kontrol på klinikken?
Du skal til rutinemæssig kontrol 10-14 dage efter operationen, hvor eventuelle tråde skal fjernes af personalet på klinikken. 3 måneder efter operationen skal du møde på klinikken til kontrol og afsluttende foto. Du er naturligvis velkommen til at få tilsendt dine før- og efter fotos, giv blot personalet besked. Er du på noget tidspunkt utryg, eller har du spørgsmål, kan du altid kontakte klinikken og eventuelt aftale en tid til en ekstra kontrol.
Hvornår er alt normalt igen?
Efter operationen skal du have rigelig med hvile og tillade kroppen at bruge sin energi på heling. Du skal forvente hævelse i brystet op til tre måneder efter operationen, men det vil aftage med tiden. Nogle patienter oplever mere hævelse i den øvre del af brystet, hvilket er helt normalt. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan forvente et blødt og normalt bryst efter ca. 3-6 måneder. I enkelte tilfælde kan sår og eventuelle blå mærker vare i op til 4 uger. Arrene kan også være røde i nogle måneder, og du bør undgå sol direkte på arret i 6 måneder. Du vil sandsynligvis fokusere meget på dine bryster i begyndelsen og det er ikke unormalt, at nogle patienter føler sig skuffede eller lidt deprimerede den første tid. Efter ca. 3 uger vil du både se og føle dig meget bedre tilpas. Det er vigtigt, at du i forvejen gør dig klart, at resultatet ikke fremtræder umiddelbart efter operationen.

De fleste patienter er tilbage på arbejdet en uges tid efter operationen.

Producenten giver livslang garanti på holdbarheden af implantatet. Det udelukker dog ikke at implantatet kan blive utæt på et tidspunkt. I sådanne tilfælde har producenten forpligtet sig til at erstatte det utætte implantat. 10 år efter at brystimplantater er indsat, anbefaler vi regelmæssig årlig kontrol af implantatet. Kontrollen kan enten foretages ved en kirurg eller ved scanning. Brysternes facon vil ændres med tiden på grund af vævets aldring. Hvor hurtigt man ældes afhænger af arv og miljø samt brystets samlede vægt, placering af implantatet, graviditeter og rygning.

Du kan tegne en ekstra kapselforsikring, som dækker alle operationsudgifter (i 2 (to) år), hvis der mod forventning, skulle dannes kapsel omkring implantatet.

FØR

FØR OPERATIONEN

Undersøgelse

Før behandlingen skal du komme til en forundersøgelse, hvor kirurgen informerer om forløbet og hvilket resultat, der kan forventes. Dette visualiseres ved en 3D-skanning – Crisalix  – som foretages i forbindelse med konsultationen.  Man skal ikke forvente at der kan implanteres mere end 300 ml. fedtvæv per bryst – med mindre at det foretages samtidigt med at gamle implantater fjernes.

Ved forundersøgelsen inden kosmetiske indgreb følger vi sundhedsstyrelsens anbefaling om, at det er en god ide at medbringe en pårørende, så der efterfølgende er mulighed for at diskutere forløbet og indholdet af forundersøgelsen. Ligeledes er det lovpligtigt at der efter forundersøgelsen skal gå min. 1 uge inden indgrebet.

Tidspunkt for operation

Iflg. Sundhedsstyrelsen skal patienter have betænkningstid fra den mundtlige information om den kosmetiske behandling er givet, til samtykke bliver indhentet. Ved brystforstørrende operationer er der en betænkningstid på minimum 7 dage, dvs. at der skal gå minimum 7 dage fra konsultation til eventuel operation.

Crisalix
EFTER

EFTER OPERATIONEN

Tillykke med din brystforstørrende operation
Her finder du råd og vejledning om, hvad du kan forvente i efterforløbet fra dag 1 og frem til 3 måneders kontrollen.
Er du i tvivl om noget i efterforløbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 69880850. Husk at telefonerne kun er åbne i dagtimerne.
Ved akut behov for hjælp inden for de første 24 timer kan du kontakte kirurgen direkte.

Hvordan ser brysterne ud lige efter operationen?

Lige efter operationen vil huden reagere på indsprøjtningerne ved at være let hævet, rødlig og føles lettere øm. Denne reaktion forsvinder efter få dage.

Der kan forekomme blodudtrækninger/blå mærker, som forsvinder i løbet af 5-7 dage.

Stedet hvor fedtet er suget ud fra, vil føles øm som et blåt mærke i 1-2 uger.

Sygemelding

Om det er nødvendigt at sygemelde sig, efter indgrebet, er meget individuelt. Det afhænger dels af jobbets karakter. Dog tilrådes det at man venter 1 – 2 uger med hård sport og anden fysisk belastning.

Badning

De første 2 døgn må du ikke tage brusebad direkte hen over operationsområdet. Derefter kan området godt tåle at blive vådt.

Kontrol

I umiddelbar tilslutning til operationen vil det være muligt at kontakte klinikken eller kirurgen via mobiltelefon når klinikken er lukket. Normalt planlægges der en kontrol efter ca. 2 uger.

1. dag efter udskrivning:
Du kommer hjem samme dag, som du er blevet opereret. Da Du har fået beroligende medicin eller operationen er foregået i fuld narkose, vil du være træt og mat det første døgn  – og du kan have kvalme og føle dig svimmel. Derfor skal der være en voksen person hos dig de første 24 timer efter operationen.
Du vil ofte få din sports-bh på umiddelbart efter operationen.

I det første døgn efter operationen bliver brysterne typisk mere ømme, spændte og stramme. Det er helt almindelige eftervirkninger efter en brystforstørrende operation. Det er vigtigt, at du tager medicinen, som du fik udleveret på klinikken. Medicinen vil mindske smerterne og i visse tilfælde holde dig smertefrihed. Du vil dog fortsat opleve en stram fornemmelse i brystet, men den vil aftage som dagene går.

I de første par uger er brysterne spændte, hævede og kan godt have lidt forskellig facon. Hvis implantaterne er placeret under brystmusklen, kan de i de første par uger sidde lidt højere, end de vil komme til, når alt er faldet på plads. Vær i det hele taget indstillet på, at du ikke kan se det endelige resultat af operationen før efter 3-6 måneder.

Det er vigtigt, at du holder øje med blødning fra brystet i de første døgn. Skulle der opstå blødning i proteserummet – en sjælden komplikation – vil brystet blive stenhårdt, og du vil formentlig opleve, at det siver fra såret. Kontakt da kirurgen som har opereret dig med det samme uanset tidspunkt på døgnet. Telefonnummeret står på udskrivningspapiret.

I den første tid efter operationen skal du i det hele taget sørge for at få rigeligt af hvile og tillade kroppen at bruge al energi på opheling. Du kan drikke og spise, som du plejer, men undgå alkohol og tobak.

2. og 3. dag efter operationen:
Brysterne er stadig hævede, ømme og spændte. Det er normale eftervirkninger efter operationen. Fortsæt med at tage den udleverede smertestillende medicin, den vil langt hen ad vejen holde dig smertefri.
Du må gerne etagevaske dig forsigtigt, men vi fraråder, at du går i brusebad før tredje dag.
Før brusebadet fjernes plasteret og Du vasker dig normalt med sæbe, vand og shampoo. Du skal bare skylle godt efter med rent vand og udgå at gnide i sårene.
Selv om du ikke må dyrke sport de næste 3-4 uger, er det stadig godt, at bevæge sig. Gå fx små ture.

4. til 7. dag efter operationen
Brysterne er stadig spændte og hævede, men alt i alt begynder eftervirkningerne at fortage sig. Du skal fortsat bruge den støttende sports bh op til 3 måneder efter operationen. Det vigtigste er, at den ikke har bøjle eller puder, men sidder godt og støtter din barm.
Fortsæt med at tage smertestillende medicin 1 uge efter operationen.

7. til 14. dag efter operationen
Dine nye bryster er stadig hævede, men smerterne er efter al sandsynlighed forsvundet og du har sikkert genoptaget dit arbejde. Du skal til første kontrol efter 10-14 dage.
Mange patienter oplever på nuværende tidspunkt en stikkende og jagende fornemmelse i det ene eller i begge bryster. Det er helt normalt og skyldes, at nervebanerne er i gang med at finde sammen igen. De små jag kan opleves i op til 1 -1½ år efter operationen.

Den næste tid og frem til 3 måneders kontrollen skal du lade plasteret sidde på arret for at opnå så pænt et resultat som muligt. Du skifter selv plasteret i forbindelse med bad. Sørg for at plasteret er helt tørt, inden du tager tøj på efter bad eller motion.

Vigtigt: Selv om du dag for dag føler dig bedre tilpas, er det vigtigt, at du de første 3-4 uger efter operationen undgår tunge løft (maximalt 10 kg), og du holder pause med motion. Når du genoptager motion, anbefaler vi at starte stille og roligt op. Mærker du ømhed i brysterne, bør du straks stoppe og gå langsommere til værks næste gang.

3 måneder efter operationen:
Det endelige resultat er nu ved at tegne sig. Dine brysterne er begyndt at blive bløde igen, men i enkelte tilfælde kan det tage lidt længere tid. Ved den sidste 3 måneders kontrol vil vores kirurg tilse, at alt er i orden og tage efter-billeder af dine nye bryster. Du kan få tilsendt før- og efterbillederne, hvis du ønsker det.

Sådan virker medicinen, du har fået med dig ved udskrivning:

Panodil 500mg:
Svagt smertestillende. Der ses sjældent bivirkninger. Det er meget vigtigt at overholde foreskrevne dosis på max 2 tabletter 4 x dagligt efter operationen.

Bonyl 500 mg:
Gigtmiddel. Smertestillende. Almindelige bivirkninger kan være kvalme, opkast, forstoppelse og luft i maven. Det er meget vigtigt at overholde foreskrevne dosis som er 1 tablet 2 x dagligt i forbindelse med måltid.

Bromam 6 mg.
Afslappende medicin. Bivirkninger kan være døsighed, svimmelhed og hovedpine. Inden udskrivelse instrueres du i hvornår og hvor mange dage du skal tage medicinen.
Oplever du kvalme eller opkast det første døgn, kan det skyldes narkosen. Skulle du blive i tvivl eller være usikker, kan du kontakte os på tlf. 69880850.

Værd at huske med hensyn til:
Bil:
Lad andre kører bilen i de 2 første uger efter operationen. I de første dage fraråder vi absolut, at du selv kører bil.

Sport:
Du kan genoptage sport efter 3-4 uger. Husk at starte langsomt op.

Svømning:
Du må først gå i svømmehal eller bade i havvand, når såret er helt lukket. Det er typisk efter 2-3 uger.

Løft:
Undgå at løfte dine børn eller andre tungere løft de første 3-4 uger. Det er en god idé at sikre sig et par hjælpende hænder de første 2 uger.

Hævede bryster:
Vær tålmodig, dine bryster er ofte hævet de første 3 måneder efter operationen.

Sol:
Beskyt arrene mod sol det første halve år. Brug tape og solfaktor + 50, hvis du alligevel solbader.

Rygning:
Undgå rygning. Rygning øger risiko for infektion, langsom opheling og grimme ar.

Sex:
De første 3 måneder efter implantaterne er lagt ind, bør din partner være forsigtig med dine bryster.

Bh:
Undgå bøjle- og push-up bh’er de første 6 uger efter operationen.

PATIENTVEJLEDNING

PATIENTVEJLEDNING

Er det i orden at få lavet en brystforstørrende operation?

Brystforstørrelse med implantater er en operation, der har givet mange kvinder en større livskvalitet. Der er utroligt vide grænser for “normal bryststørrelse”, hvorfor det er en personlig vurdering, om man føler, at ens brystmål er for lille. En lille bryststørrelse kan være medfødt eller komme efter vægttab og graviditet. Uanset årsagen kan fornemmelsen af et for lille brystmål føre til, at man føler sig begrænset i sin livsudfoldelse og sin påklædning, og hos nogle giver det endog seksuelle problemer. Også kvinder med påfaldende forskel i bryststørrelse kan hjælpes med en brystforstørrende operation.

Hvilke krav skal man stille til en brystforstørrende operation?

Ved en brystforstørrende operation bør tre krav opfyldes uanset størrelse: – At brysterne ser normale ud – at man ikke kan se, at der er indlagt proteser. – At brysterne føles normale ved berøring. – At det er muligt at opdage eventuelle knuder i brystet.

Er silikone farligt?

Der er efter mange års store videnskabelige undersøgelser intet belæg for, at silikoneimplantater kan medføre sygdom. Dernæst skal det straks nævnes, at ønsker man af personlige grunde at undgå silikoneimplantater, kan der anvendes saltvandsproteser. Uanset protesetype består implantatskallen dog af silikone.

Silikone er den implantattype, der er længst erfaring med. Silikoneimplantater har den højeste viskositet, dvs. de føles mest naturlige ved berøring. De foretrækkes derfor af de fleste patienter. Silikoneimplantater kan lægges såvel under den dybe bindevævshinde under brystkirtlen som under brystmusklen.

Saltvandsimplantater har også været kendt i mange år. De har den laveste viskositet. De føles ofte lidt hårdere og mindre elastiske ved berøring og kan folde i kanterne. Saltvandsimplantater bør derfor oftest lægges under brystmusklen. Saltvandsimplantater har måske en lidt større risiko for med årene at blive flade pga. langsom udsivning af saltvandet.

Alle implantattyper fås i forskellig størrelse, form og med ru eller glat overflade. Det er naturligvis nødvendigt at vælge et absolut kvalitetsprodukt. Vi anvender fortrinsvist Eurosilicone pga. et godt udvalg i implantatform, men vi kan også tilbyde de øvrige anerkendte mærker.

Gør det ondt at få udført en brystforstørrende operation?

Operationen foretages oftest i fuld bedøvelse. Efter operationen vil man have behov for smertestillende medicin i 2-3 dage, derefter kan man sagtens klare sig med almindelig Panodil. Ofte er kvalme et større problem, hvorfor det anbefales, at man forbliver indlagt på klinikken den første nat, så den smertestillende behandling hurtigst muligt kan indstilles så effektivt, at man ikke har smerter.

Hvordan udføres operationen?

Der findes tre forskellige indføringsadgange:

  • via furen under brystet,
  • via kanten på brystvorten eller
  • via armhulen.

Vi kan naturligvis anvende den indføringsadgang, patienten foretrækker, men vil anbefale adgangen via furen under brystet, hvis ikke der er behov for et samtidigt brystløft. Snittet er maksimalt 5 til 6 cm langt. Anvendes saltvandsimplantater, kan snittet gøres mindre og lægges i armhulen. Såret sys oftest med tråde, der opløser sig selv.

Hvad er kapselskrumpning, og hvad gør man ved det?

Som en del af den naturlige helingsproces danner kroppen en (arvævs-)kapsel omkring implantaterne. Ligesom det er tilfældet i huden, er det principielt uforudsigeligt, hvor kraftig denne indre arvævsdannelse bliver. Hos nogle bliver den så kraftig og stram, at brystet bliver rundt og føles hårdt.

Kapselskrumpning er den hyppigste komplikation ved brystforstørrende operation, og det var tidligere et betragteligt problem. Med dagens implantater og teknikker er antallet af betydende kapselskrumpninger, som kan nødvendiggøre operation, under 5 %. Ved en eventuel operation bliver implantatet taget ud, arvævskapslen fjernes eller gennemskæres så brystet føles blødt og eftergiveligt igen, og implantatet (eller et nyt) genindsat med det samme.

Kan der gå hul på et brystimplantat?

Ja, der kan gå hul på brystimplantater. I litteraturen angives en risiko på 1-2%, og med de moderne kvalitetsimplantater er risikoen formentlig under 1%. Risikoen stiger med implantatets alder. Holdbarheden af de moderne proteser kendes naturligvis endnu ikke, men med mere end 10 års erfaring med “low-bleed” typerne er det forsvarligt at forudse mindst 15 års holdbarhed. Eurosilicone, hvis proteser vi anbefaler pga. deres kvalitet, giver en livsvarig garanti på deres protesers holdbarhed.

Ved saltvandsimplantater bliver brystet fladt, hvis der går hul på implantatet. Ved silikoneproteser holder arvævskapslen omkring implantatet silikonen tilbage. Der er oftest ingen eller kun få symptomer. HVIS der kommer symptomer, opdager man som regel lækage ved, at brystet bliver ømt, spændt eller ændrer facon.

I dag er alle proteserne “Cohesive” proteser med en silikone så sej, at den ikke kan flyde. Samtidig giver “Cohesive silicone” mulighed for at vælge et “anatomisk” formet implantat, som bedre efterligner et mere modent brysts facon. Under alle omstændigheder kan det fastslås, at et læk silikoneimplantat ikke giver risiko for sygdom, men naturligvis bør udskiftes snarest. Skulle det ske for nogen af vore patienter, leverer Eurosilicone nye proteser gratis.

Skjuler brystimplantater en kræftknude?

Brystimplantater kan give problemer ved mammografi, så hvis Du vælger at få et implantat, er det vigtigt, at Du informerer personalet, om at du har et brystimplantat. Hvis implantatet ligger bagved brystmusklen, kan undersøgelsen ofte gennemføres alligevel, idet personalet forsøger at skubbe implantatet, så det ikke skjuler brystvævet. Der kan være en ganske lille risiko for, at implantatets kapsel kan briste ved undersøgelsen, men det sker yderst sjældent.

Kvinder, der har brystimplantatet liggende foran brystmuskulaturen, kan som regel ikke undersøges med mammografi. Hvis der er symptomer eller mistanke om sygdom i brysterne, kan der på lægelig indikation udføres en såkaldt klinisk mammografi, som omfatter flere røntgenbilleder suppleret med en ultralydsundersøgelse. Men stadigvæk kan implantaterne skygge for, at man kan se og vurdere en del af brystvævet.

Kan man amme med brystproteser?

Brystimplantater kan i enkelte tilfælde hæmme mulighederne for at amme. Risikoen er størst, hvis operationssnittet er lagt omkring brystvorten.

Hvor længe bliver de nye bryster ved med at være pæne?

Efter en brystforstørrende operation vil De have en fyldigere og mere velformet barm. Som hos andre kvinder vil Deres barm ændre sig med årene, og det kan på et tidspunkt føre til et behov for et brystløft, for at brystformen harmonerer med de indlagte proteser.

Bisidder.

Du har ret til en bisidder (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.) ved enhver konsultation – og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid “hører” det samme ved den mundtlige information.

KAPSELFORSIKRING

KAPSELFORSIKRING

En kapselforsikring dækker omkostningerne til den kirurgi der er nødvendig for at behandle en kapselskrumpning. Omkostningen til nye implantater er dækket af producenten – én gang.

…Den europæiske producent, Eurosilicone, giver livstidsgaranti i tilfælde af kapselskrumpning eller hvis implantaterne skulle lække. Dækningen omfatter udgiften til nye implantater, men ikke udgifter til selve operationen…

…Derudover fører vi implantater fra de amerikanske producenter, Mentor og Natrelle (Allergan). Mentor og Allergan yder ligeledes livsvarig garanti på implantaterne ved lækage.

I tillæg til dette yder både Allergan og Mentor et tilskud til omkostningerne ved kirurgi de første 10 år hvis implantatet lækker. Tilskuddet er på 1000 euro… som kommer kun til udbetaling hvis fabrikationsfejl kan påvises”

Uddrag af standardbetingelserne

”…Såfremt brystforstørrelsen er foretaget med Eurosilicone, Natrelle (Allergan) eller Mentor brystimplantater, dækkes udgiften til implantaterne af producenten, forudsat at klienten ikke tidligere er opereret i brystet.

Forsikringsbetingelser

• Kapselsikring tegnes forinden operationen på Kosmetisk Klinik Åbyhøj og dækker kun ved brystforstørrende operationer, hvor der for første gang isættes et brystimplantat og hvor der ikke tidligere har været operationer i brystet
• Patienter, der inden for en 2-årig periode efter den brystforstørrende operation udvikler generende kapselstramning grad III eller IV, er omfattet af denne forsikring
• Såfremt kirurgen på Kosmetisk Klinik Åbyhøj bedømmer, at det er operationskrævende kapselstramning, vil patienten få en såkaldt capsulotomi- eller capsulectomioperation og evt. nye implantater i fuld bedøvelse uden beregning
• Kapselsikringen dækker kun én operation med kapseldannelse

Patientens egne omkostninger, tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, medicinudgifter m.v. ved eventuel indlæggelse ud over den oprindeligt planlagte periode eller ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed ud over det oprindeligt forventede, erstattes ikke af Kosmetisk Klinik Åbyhøj.
Kosmetisk Klinik ApS er dog erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler om ansvarspådragende handlinger.

FÅ EN SCANNING AF LÆGEN ELLER START HJEMMEFRA

Kontakt os

Vi svare indenfor 24 timer.