KORREKTION AF KROPPEN

Bestil tid

Henviste patienter:
86 12 95 00

Private patienter :
69 88 08 50

ANSIGTSLØFT

Med årene mister huden og bindevævet elasticitet, huden bliver slap og rynket og mange får løs hud på halsen. Rygning og solbadning er med til at fremskynde den naturlige aldringsproces. Resultatet er, at du ser ældre ud og mere træt, end du måske føler dig.

Et ansigtsløft mindsker disse alderstegn. Ved et ansigtsløft fjernes overflødig hud og eventuel fedt. Bindevæv og muskler strammes op, og rynkerne fjernes, “kalkunhalsen” udglattes og furerne ved munden bliver mindre dybe, hvilket alt sammen giver et sundere og mere ungdommeligt udseende.

  • Operationen udføres i fuld narkose og tager ca. 3 timer. Trådene fjernes efter en uge.
  • Overnatning på klinikken indgår i prisen.
  • Ansigtsløft i kombination med anden behandling
  • Ansigtsløft kan kombineres med øjenlågsoperation, pandeløft eller Hudslibning

>>Læs mere i menuen herunder

PRIS

PRIS

Priserne er vejledende, da operationerne ofte må individuelt tilpasses. Priserne inkluderer bedøvelse og efterfølgende kontroller. Eventuel indlæggelse er ikke inkluderet med mindre det er angivet i prislisten.

Alle kosmetiske, ikke medicinsk indicerede behandlinger med Filler, Botox og laser er blevet tillagt 25% moms per 1. April 2011.

Grundet indførelsen af den lovpligtige Patientforsikringsbetaling for kosmetiske behandlingssteder per 1. September 2013, pålægges alle patientbetalinger et forsikringsgebyr på 6%. Dette gebyr skal således tillægges alle oplyste priser.

Til gengæld er alle vores patienter sikret dækning iht. Den offentlige Patientforsikring – modsat patienter som privat vælger behandling på udenlandske hospitaler.

Ansigtsløft Pris
Forundersøgelse kr. 700
Mini ansigtsløft, lokalbedøvelse kr. 21.500
MACS-ansigtsløftning, fuld bedøvelse, overnatning Fra kr. 36.000
Tillæg øvre øjenlåg kr. 4.500
Tillæg nedre øjenlåg kr. 6.500
Ansigtsløftning + pandeløft, fuld bedøvelse, overnatning kr. 56.000
Tillæg øvre øjenlåg kr. 4.500
Tillæg nedre øjenlåg kr. 6.500
Ansigtsløftning og halsløft, fuld bedøvelse, overnatning kr. 45.000
Ansigt, pandeløft og halsløft fuld bedøvelse, overnatning kr. 60.000
Pandeløft og øvre øjenlåg, fuld bedøvelse, overnatning kr. 28.000
Udvidet halsløft, fuld bedøvelse, overnatning kr. 30.000
Andre ansigtsoperationer Pris
Forundersøgelse kr. 700
Kalkun og dobbelthager, lokalbedøvelse kr. 15.000
Tillæg fuld bedøvelse kr. 4.000
Ansigt + laserbehandling omkring munden, fuld bedøvelse, overnatning kr. 45.000
Direkte øjebrynsløft, lokalbedøvelse kr. 11.000
Øvre øjenlåg, lokalbedøvelse kr. 10.000
Nedre øjenlåg, lokalbedøvelse kr. 12.000
Øvre + nedre øjenlåg, lokalbedøvelse kr. 19.000
Tillæg fuld bedøvelse kr. 4.000
Korrektion af ét stritøre, lokalbedøvelse kr. 9.000
Korrektion af begge stritører, lokalbedøvelse kr. 17.000
Xanthalasmata (kolesterolaflejringer i hud), lokal, per øjenlåg kr. 2.600
Overlæbeløft (under næsen eller læbekanten), lokal bedøvelse kr. 14.000
Tillæg for indlæggelse / per dag kr. 5.000
ANSIGTSLØFTNING

ANSIGTSLØFTNING

Hvorfor ansigtsløftning?
Efterhånden som vi ældes, vil sol og dagligdagens stress sætte sine spor i ansigtet. Det viser sig f.eks. som dybe folder mellem næse og mund, folder og evt. ”kalkunhals”, mens kæbelinien bliver mindre defineret.
Et ansigtsløft sletter sporerne af denne aldringsproces. Ansigtsløftet kan foretages alene eller i forbindelse med andre indgreb f.eks. øjenlågskirurgi.

Hvem kan få et ansigtsløft?
Den bedst egnede person til en ansigtsløftning er en mand eller kvinde, hvis ansigt og hals er begyndt at ”hænge”, men hvis hud stadig har en vis elasticitet.
De fleste patienter er fra midt i 40års alderen til omkring 70 år, men et ansigtsløft kan med succes foretages på både ældre – og iblandt også yngre personer, som man dog ofte vil anbefale andre behandlinger.

Hvad skal du have foretaget?
Før du beslutter dig for at få foretaget et ansigtsløft, skal du nøje overveje dine forventninger og diskutere dem med speciallægen. Det vil foregå ved en forundersøgelse, og kirurgen vil vurdere dit ansigt, før I sammen planlægger netop din operation.
Du er velkommen til at tage en ven, et familiemedlem eller kæresten med til forundersøgelsen, hvor den mundtlige information bliver givet.

Efter informationen er givet både skriftligt og mundtligt, skal der gå mindst 7 dage, før behandlingen kan finde sted. Sådan er Sundhedsstyrelsens regler.

Ansigtsløftet ”stopper ikke uret”, men sætter tiden tilbage. Dit ansigt vil fortsætte med at ældes, afhængig af arv og miljø. Men man kan gentage ansigtsløftet flere gange. Effekten af en ansigtsløftning er altså langvarig, og du vil fortsætte med at se yngre og bedre ud.

Er der nogen risiko forbundet med operationen?
Når en kvalificeret plastikkirurg udfører et ansigtsløft, er komplikationerne sjældne og få. Der kan være store variationer i den enkelte persons almene tilstand, anatomi og evne til at hele, og resultatet er aldrig 100 % forudsigeligt. Mulige komplikationer:

  • Hæmatom (blodansamling, sker i 3-4%) under huden, som eventuelt skal fjernes af kirurgen.
  • Skade på de nerver, som kontrollerer ansigtsmusklerne (sædvanligvis midlertidige)
  • Infektion, sker i under 1%
  • Reaktioner på bedøvelsen
  • Nedsat følesans. Kan være permanent eller midlertidig.
  • Ar som er mindre pæne. Dårlig opheling af huden rammer oftest rygere. Dette kan mindskes ved at holde op med at ryge 6 uger før og efter operationen.
  • Læsion af følenerven til øret, sker i mindre end 1%

Hvordan kan du forberede dig til operationen?
Inden operationen skal du:

  • Undgå 2 uger før operationen lægemidler, der indeholder acetylsalicylsyre (Magnyl, Aspirin m.fl.), samt andre lægemidler og naturlægemidler, som kan påvirke blodets evne til at størkne for eksempel Q10, fiskeolie eller E-vitamin.
  • Holde pause med rygning 6 uger før og efter operationen
  • Aftale hjemtransport med en pårørende efter operationen
  • Indkøbe Panodil på apoteket
  • Handle ind og lave mad til 1 uge, så du kun skal koncentrere dig om at restituere dig efter operationen

På operationsdagen skal du tage et brusebad med grundig sæbevask af krop og hår. Brug ikke dagcreme og undlad ligeledes make-up og neglelak denne dag.

Hvordan bliver du bedøvet?
Ansigtsløft foregår i fuld bedøvelse, hvilket vil sige, at du sover under hele operationen og ikke mærker noget ubehag. Det indebærer, at du skal faste 6 timer forud for operationen (ikke spise). Du må gerne drikke tynde, klare drikke (vand, kaffe/te uden mælk, sød saft, juice uden frugtkød) indtil 2 timer før operationen. Du vil vågne umiddelbart efter operationen og komme på opvågningsafdelingen, hvor en sygeplejerske vil observere dig.
Hvordan foregår selve operationen?
Et ansigtsløft tager sædvanligvis et par timer og endnu længere, hvis der skal foretages flere indgreb. Ved klassiske ansigtsløftninger lægges snittet sædvanligvis over hårgrænsen i tindingeniveau og forlænges i en naturlig linje foran øret, om bag øreflippen og bag om øret. Lægen strammer de ansigtsmuskler og fedtdepoter op, der er blevet hængende/løse, og fjerner overskydende hud.
Ved en MACS ansigtsløftning lægges snittet i hårgrænsen i tindingen, ind i ørets naturlige krumninger og stopper ved øreflippen. Ved meget løs hud på halsen kan det blive nødvendigt at supplere med et snit i hårgrænsen i nakken på begge sider.

Ved begge operationer bliver der sædvanligvis lagt to dræn, som føres ud i håret.

Hvordan har du det efter operationen?
Der vil sædvanligvis ikke være smerter efter operationen. Hvis der er, kan disse formindskes ved at tage tablet Panodil 500 mg 2 stk. 4 gange dagligt. Du får udleveret den nødvendige medicin ved udskrivelsen.
Det er vigtigt, at ligge med hovedet højt de første dage. Der vil forekomme en let hævelse af ansigtet i nogen tid efter operationen.
På 2. dagen må du vaske hår.
Vent med hårdt arbejde og sport i 4 uger og start derefter langsomt. Det er i orden at gå eller cykle en tur allerede fra dagen efter operationen.
Undgå svømmehal, dampbade og sauna i ca. 3 uger efter operationen. Det er en god idé at medbringe et tyndt, stort tørklæde til at dække ansigtet med, når du forlader klinikken.

Hvornår skal du møde på klinikken til kontrol?
Efter ca. 7 dage vil vi fjerne de fleste af trådene. Trådene i hovedbunden og bag ørerne skal sidde i ca. 14 dage.
3 måneder efter operationen skal du til efterkontrol, hvor vi også vi tager efter-billeder. Du er velkommen til at få dine før- og efter-billeder tilsendt på e-mail.
Er du utryg eller har du spørgsmål i den mellemliggende tid, er du altid velkommen til at ringe til os og eventuelt aftale en tid i klinikken.

Hvornår er alt normalt igen?
Efter operationen bør du få rigelig hvile, så kroppen kan bruge al energi på ophelingen. I begyndelsen vil dit ansigt føles lidt mærkeligt. Dine ansigtstræk kan kortvarigt være lidt anderledes på grund af hævelse, og dine ansigtsbevægelser kan blive noget stive. Du vil formodentlig fokusere meget på dine ar.

I enkelte tilfælde kan sår og eventuelle blå mærker vare i op til 3 uger. Det er ikke overraskende, hvis nogle patienter er skuffede eller lidt deprimerede den første tid efter operationen. Efter 3 uger vil du både se og føle dig meget bedre tilpas. Hvis du i forvejen har gjort dig klart, at resultatet ikke fremtræder umiddelbart efter behandlingen, vil du hurtigere blive glad for dit ansigtsløft.
De fleste, der er blevet opereret, er tilbage på arbejdet én uge eller højst to uger efter operationen.

Selv efter hævelsen og de eventuelle blå mærker er forsvundet, er håret omkring tindingerne måske lidt tyndt. Din hud kan også føles lidt ru og tør i flere måneder.
Du vil få ar fra ansigtsløftet, men disse er sædvanligvis gemt af hår eller i ansigtets naturlige ”gemmesteder”. Efterhånden vil arrene blive nærmest usynlige. Dine ar kan også være røde i nogle måneder og du bør undgå sol direkte på arrene i op

MACS-LØFT AF ANSIGT

MACS-LØFT AF ANSIGT

Hvad er anderledes ved et MACS-løft?

Et MACS-ansigtsløft (Minimal Access Cranial Suspension) er en nyere teknik, som giver et kortere ar og et løft af vævet over kindbenene samt ophævelse af kindposerne. Det er derfor en god løsning i tilfælde af begrænset hudoverskud, hvor problemet hovedsageligt er nedsynkning af mellem- og underansigt, mens halsen kun får en mindre forbedring. Operationen er derfor typisk velegnet til yngre patienter (40- 50 år) – eller til mænd, da man ikke risikere at få flyttet skægvækst om bag ørerne. Er huden på nedre øjenlåg ikke stram, må man typisk suppleres med fjernelse af resulterende hudoverskud her. Er der for meget fylde på halsen, kan halsen eventuelt strammes op med en supplerende fedtsugning. Er folden mellem kind og næse meget dyb, kan operationen udvides til også at stramme den op, men i så fald skal man altid reducere et hudoverskud på nedre øjenlåg.
Ved operationen tilstræbes, at konturen af mellem- og underansigt genskabt, dvs. at fylden på kinderne flyttes tilbage op på kindbenene, og de tunge kindposer forsvinder, underansigtets ovale form set forfra genskabes, og de dybe folder mellem kinder og mund reduceres.
Da det netop er tyngden af vævet som er problemet, er det en væsentlig del af operationen også at inddrage vævslaget under huden, det såkaldte SMAS-lag (Superficial Musculo-Aponeurotic System). Dette lag inkluderer den overfladiske halsmuskel, som fortsætter op i ansigtet, som et tyndt senespejl – inkluderende fedtpuderne på kinderne. SMAS-laget er meget stærkt, og det bærer BÅDE den overliggende hud OG det underliggende fedt. Ved MACS-teknikken løftes SMAS-laget ved opsyning med nogle dybe, tykke tråde. Denne teknik er dels enkel, dels forhindrer den ikke, at man senere i livet for lavet en større ansigtsløftning, f.eks. med en decideret SMAS-plastik.

Hvad er risikoen ved et MACS-løft?
Et MACS-løft indebærer en mindre risiko for dårlig heling og beskadigelse af ansigtsnerver, sammenlignet med et løft af nedre ansigt med SMAS-plastik – som giver den mest dybdegående og holdbare effekt. Dette skyldes, dels at man ikke underminerer så store hudområder, dels at man ikke kommer så tæt på de vigtige bevæge-ansigtsnerver. Der er også en klart mindre risiko for nedsat følesans i huden lige foran ørerne.
Derudover er der naturligvis de helt almindelige operationsrisici, såsom uheldige reaktioner på bedøvelse eller blødning og betændelse, som kan nødvendiggøre reoperation, men som ikke fører til varige men.

Gør et MACS-løft ondt?
Ved operationen bliver du overvåget af en narkoselæge. Du er fuldt bedøvet under operationen. Efter operationen er smerter yderst sjældent et problem med relevant smertestillende behandling, som du naturligvis vil få udleveret fra klinikken.

Hvordan udføres et MACS-løft?
Hudsnittene lægges i de naturlige kurver foran øret og derfra godt 6 cm videre op i hårgrænsen.
Ved operationen løsnes huden på kinderne, og SMAS-laget på nedre ansigt og mellemansigtet sys op til tindingen. Herved løftes vævene på kinderne tilbage til deres tidligere position, således at en bedre kontur kan skabes. Overskydende hud fjernes, inden snittene sys omhyggeligt sammen uden træk på hudrandene for at gøre arrene så små som muligt.

Hvordan er efterforløbet?
Efter operationen får du en forbinding på kinderne, og du bliver anbragt i en seng med løftet hovedgærde. Du kan vælge at forblive indlagt til om aftenen eller til næste dag. Det sidste er det mest forsvarlige for så vidt muligt at undgå blødninger, da der ikke altid anlægges dræn.
De første 2-3 dage skal du undgå at bøje dig med hovedet nedad og helst sove med løftet hovedgærde. Hjemlige aktiviteter kan genoptages dagen efter, men undgå anstrengelser, som kan sætte blodtrykket i vejret. Du kan begynde at tage brusebad og vaske hår 2 døgn efter operationen.
I efterforløbet vil der altid være hævelse og typisk også misfarvninger, især ned på halsen. Hævelsen aftager allerede efter en uge, misfarvninger klinger af i løbet af 2-3 uger. De kan dækkes med makeup eller en høj halskrave. Efter 1 til 2 uger vil de fleste kunne genoptage deres normale udadvendte aktiviteter. Trådene fjernes successivt inden for 8 dage. Inden operationen får du en nøje skriftlig instruks om forholdsregler før og efter operationen.

Hvor tidligt kan man vurdere resultatet?
Det endelige resultat af en ansigtsløftning kan ikke vurderes før efter 2-3 måneder. Der er derfor ingen grund til at bekymre sig over eventuelle små ujævnheder under huden i de første uger.

Hvor længe holder et MACS-løft?
Hvor længe du kan forvente at bevare dit nye udseende afhænger af mange faktorer, såsom arvelige anlæg, rygning, soleksposition mm.. Men du vil under alle omstændigheder kunne se frem til flere års glæde af resultatet, før aldringsprocessen indhenter det opnåede. Som en tommelfingerregel varer det 10 år inden at udseendet er tilbage ved udgangspunktet, og en fordel ved et MACS-løft for yngre patienter er, at det uden problemer kan gentages eller udvides til et fuldt løft af nedre ansigt og hals.

Bisidder.
Du har ret til en bisidder (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.) ved enhver konsultation – og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid “hører” det samme ved den mundtlige information.

PATIENTVEJLEDNING

PATIENTVEJLEDNING

Ansigt – Kirurgisk behandling
Hvis man synes, at ens ansigt begynder at se ældre ud – hvis den nederste del af ansigtet er “sunket” ned – hvis halsen er slap – kan man eventuelt have glæde af en ansigtsløftning. En ansigtsløftning er en operation, hvor man foretager en korrektion af slap hud og muskler på de nederste 2/3 af ansigtet og halsen.

Hvem egner sig til at få en ansigtsløftning?
Alle, som har oplevet et markant skred i ansigtstrækkene i negativ retning med tunge træk, uønskede fedtpuder og løs hud, kan have glæde af en ansigtsløftning. Eftersom det er relativt store og omkostningsfulde operationer, søger vi altid andre løsninger for vores patienter med kun små forandringer for derved at udskyde en ansigtsløftning til det tidspunkt, hvor udbytte og omkostninger står mål med hinanden. Ansigtsløftning hjælper ikke på udtalt rynket hud, det er der andre behandlinger for. Ansigtsløftning hjælper heller ikke på rynker omkring munden eller furer mellem næse og mund. Det er der også andre behandlinger for.

Om du skal have lavet en ansigtsløftning er naturligvis en beslutning, hvor du selv har den største indflydelse. Vi forbeholder os dog altid ret til at afvise at operere, hvis vi ikke finder, at der er udsigt til et tilstrækkeligt stort udbytte.

Vi vil ikke lave større ansigtsløftninger på patienter, som ikke magter at holde mindst 6 ugers rygepause forud for operationen pga. den urimeligt forøgede komplikationsrisiko.

Er det farligt at få en ansigtsløftning?
De vigtigste faktorer for at undgå alvorlige komplikationer er:

• at patienten er ærlig om sin helbredstilstand.
• at kirurgen ikke indlader sig på en uforholdsmæssig stor risiko i sit operationsvalg i forhold til patientens individuelle risikoprofil.
• at kirurgen er veltrænet og udviser omhu i de kritiske faser af operationen.
• at patienten overholder de anviste regimer efter operationen.

De forskellige operationer inden for “ansigtsløftning” har meget forskellig risikoprofil, og for de relevante operationer vil de blive gennemgået enkeltvis for dig inden du træffer dit valg. Det er især den “store” operation, løft af nedre ansigt og hals, hvor der er en særlig risiko for at huden dør og nerveskader, som man bliver nødt til at forholde sig til.

Hvis man ellers er ærlig om sit helbred og sine rygevaner, og hvis man blot ikke sætter for ambitiøse mål, så er ansigtsløftninger i øvrigt kun forbundet med de almindelige kirurgiske komplikationer såsom blødning, som kan kræve en mindre reoperation, og betændelse, som indtræffer uhyre sjældent og kan klares med antibiotikabehandling. En undtagelse er dog, hvis man anvender implantater, idet det øger infektionsrisikoen. Bredear ses af og til. Der er føleforstyrrelser med nedsat følesans over det opererede område. Det varer ofte adskillige måneder, før følesansen er normal. Sjældne komplikationer: Vævsdød (nekrose) med efterfølgende ar, pigmentering, hårtab og yderst sjældent, nerveskade med lammelse af ansigtsmuskulatur.

Gør det ondt at få foretaget en ansigtsløftning?
Større ansigtsløftninger udfører vi oftest i fuld bedøvelse under overvågning af en narkoselæge. Mindre ansigtskorrektioner kan med fordel udføres i lokalbedøvelse. Smerterne efter operationen er ofte mindre end forventet af patienterne og klares sædvanligvist med almindeligt smertestillende.

Ved behov får du naturligvis udleveret relevant smertestillende behandling fra Klinikken.

Hvordan udføres operationerne?
Pandeløft udføres enten via små snit bag hårgrænsen eller ved et snit i selve hårgrænsen, hvis denne ønskes sænket. Mellemansigtsløft foretages via snit lige under de nedre øjenvipper forlænget 11⁄2 cm ud ved ydre øjenlågsside.

Ved nedre ansigts- og halsløft lægges snittene i folderne foran og bag ørerne fortsættende ud i håret eller i hårgrænsen. Ofte suppleres med lille snit i folden under hagen. Arrene her bliver sædvanligvis usynlige på nær for det trænede øje. Et MACS-ansigtsløft af mellem- og underansigt udføres via små ar, kun lagt foran ørerne og hårkanten.

Ved operationens afslutning vil man blive udstyret med dræn og forbinding afhængigt af den valgte operationsprocedure. Trådene fjernes som regel efter ca. 1 uge. Arbejdet kan som regel påbegyndes igen efter 2-3 uger, mens sport kan genoptages efter 4-6 uger.

Hvordan ser man ud bagefter?
Umiddelbart er ansigtet, øjenpartiet og halsen hævet og misfarvet. Det kulminerer omkring tredje dag, og allerede efter en uge vil du kunne glæde dig over de foryngede ansigtstræk. Efter to uger vil du kunne færdes almindeligt socialt uden at vække opsigt, hvis de sidste misfarvninger dækkes med ansigtscreme. Det endelige resultat kan dog først bedømmes to-tre måneder senere, når hævelsen er helt forsvundet. Det er især halsen, hvor hævelsen kan være lang tid om at forsvinde. Resultatet holder ikke evigt. Forskellige mennesker ældes forskelligt og det er meget individuelt hvor længe resultatet holder, og det afhænger også af de valgte operationsmetoder. En tommelfingerregel er dog, at det tager mindst 10 år før at ansigtstrækkene er sunket tilbage til udgangspunktet. Dette gælder også for laserbehandlinger, mens forandringer på ansigtsskelettet kan forventes at holde meget længere eller livslangt.

Kan man få lavet flere ansigtsløftninger, og hvor gammel skal man være?
Ansigtsløftninger standser ikke den naturlige aldring, men de skruer uret mange år tilbage. En ansigtsløftning kan gentages, og resultatet af ansigtsløftning nr. 2 er oven i købet ofte længere varende end den første. Det er yderst sjældent, at man har glæde af at få gjort det mere end to gange. Derfor skal man altid skal være påpasselig med ikke at få den første ansigtsløftning udført, før der er et regulært behov – som ikke kan tilgodeses med mindre indgribende teknikker såsom Ultherapy, laser, vævsfillers, Botox og fedtsugning. Som en tommelfingerregel skal man sjældent få foretaget en ansigtsløftning, før man har rundet de 50 år. Dog kan pandeløft være påkrævet allerede i 40 års alderen, og det mere begrænsede MACS-ansigtsløft kan også komme i betragtning tidligere.

Bisidder .
Du har ret til en bisidder (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.) ved enhver konsultation – og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid “hører” det samme ved den mundtlige information.

Kontakt os

Vi svare indenfor 24 timer.